Opbevaring af fotoalbum: Bevar dine minder sikkert

# Opbevaring af fotoalbum: Sådan bevarer du familiens billedskatte

Der er næppe noget mere smerteligt end at åbne et gammelt fotoalbum og opdage, at billederne er blevet ødelagte. Farverne er falmet til ingenting, billederne er klistret sammen, eller værst af alt: Der er huller efter mug, der har spist sig gennem generationers minder. Det sker oftere, end man skulle tro, og det sker næsten altid, fordi ingen vidste bedre.

Fotoalbum er noget af det mest værdifulde, vi ejer – ikke målt i kroner og øre, men i det, de repræsenterer. Det er bedstemors bryllupsbillede fra 1952. Det er dig som nyfødt i armene på din mor. Det er sommerferierne i Hornbæk og juleaftenerne med hele familien samlet. Når disse billeder forsvinder, forsvinder en del af vores historie med dem.

Den gode nyhed er, at fotos kan holde i over hundrede år, hvis de opbevares rigtigt. Jeg har selv set sort-hvide billeder fra begyndelsen af 1900-tallet, der stadig ser ud, som om de blev taget i går. Og jeg har set farvebilleder fra 1980'erne, der er fuldstændig ødelagte. Forskellen ligger udelukkende i, hvordan de blev opbevaret.

Hvad der ødelægger fotos

Lad os starte med at forstå, hvad vi kæmper imod. Fotos har fire hovedfjender: lys, fugt, varme og syre.

Lys er måske den mest undervurderede trussel. Hver gang sollyset rammer et billede, sker der en kemisk reaktion i farvestofferne. Langsomt, umærkeligt, men ubønhørligt falmer farverne. Det sker også med indirekte lys, bare langsommere. Et billede, der hænger i stuen ved et vindue, kan ændre sig mærkbart på bare få år.

Fugt skaber det perfekte miljø for mug og bakterier. Og når først muggen har sat ind, er skaden ofte uoprettelig. Derudover får fugt billederne til at klæbe sammen – en klassiker i gamle albums, hvor man ikke kan adskille billederne uden at ødelægge dem.

Varme fremskynder alle kemiske processer, inklusive dem, der nedbryder fotopapir. Og temperaturudsving er næsten værre end konstant varme, fordi den konstante udvidelse og sammentrækning slider på materialerne.

Syre er den skjulte fjende. Mange af de materialer, vi instinktivt bruger til at opbevare fotos – almindeligt papir, pap, visse typer plastik – indeholder syre, der langsomt ødelægger billederne indefra. Det er derfor, gamle fotos ofte gulner: Syren i papiret omkring dem har vandret over i selve billedet.

Forskellige typer fotos

Ikke alle fotos er skabt lige, og forskellige typer har forskellige behov og holdbarhed.

De gamle sort-hvide billeder fra bedsteforældrenes generation er paradoksalt nok ofte de mest holdbare. De blev fremkaldt med en kemisk proces, der skaber et meget stabilt billede, og de indeholder ingen farvestoffer, der kan falme. Med korrekt opbevaring kan de holde langt over hundrede år.

Farvebilleder fra fotolaboratoriet – det vi kender som almindelige fotos fra før digital-æraen – er mere sårbare. Farverne er skabt af organiske farvestoffer, der nedbrydes med tiden. Selv under optimale forhold vil de gradvist falme over 30-100 år, afhængigt af kvaliteten.

Polaroid og andre instant-billeder er designet til øjeblikket, ikke evigheden. De falmer hurtigere end andre fototyper og kræver ekstra omhyggelig opbevaring, hvis de skal bevares.

Moderne inkjet-prints fra hjemmecomputeren er et kapitel for sig. Kvaliteten varierer enormt afhængigt af printer, blæk og papir. De billige versioner kan begynde at falme efter få år, mens kvalitetsprints med pigmentblæk på arkivpapir kan holde lige så længe som traditionelle fotos.

Det ideelle miljø

Hvis du skulle bygge det perfekte opbevaringsrum til fotos, ville det være køligt, tørt, mørkt og have ren luft.

Temperaturen bør helst ligge mellem 15 og 20 grader – altså køligere end de fleste stuer. Endnu bedre er kold opbevaring under 10 grader, som museerne bruger til deres mest værdifulde fotosamlinger. Hver gang temperaturen stiger 10 grader, fordobles hastigheden af kemisk nedbrydning. Det er derfor, fotos, der har ligget på et loft i årevis, ofte er i dårligere stand end dem fra en kold kælder.

Luftfugtigheden er lige så vigtig. Den ideelle luftfugtighed til fotos ligger mellem 30 og 40 procent. For tørt, og billederne bliver skøre og kan revne. For fugtigt, og du inviterer muggen indenfor. En simpel hygrometer fra en elektronikbutik kan hjælpe dig med at holde øje med forholdene.

Lys skal der så lidt som muligt af. Originale billeder bør opbevares mørkt og kun tages frem, når de skal ses. Hvis du vil udstille familiefotos, så lav kopier til ophængning og gem originalerne væk.

Og så er der luftkvaliteten. Tobaksrøg, forurening, og selv dampe fra rengøringsmidler og maling kan skade fotos over tid. Opbevaringsstedet bør være rent og have god, men ikke overdreven, ventilation.

De rigtige materialer

Når det handler om at opbevare fotos, er materialerne omkring dem lige så vigtige som miljøet.

Syrefrit er nøgleordet. Alle papirer og kartoner, der rører ved dine fotos, bør være mærket "acid-free" eller "archival quality". Det gælder mellemlæg, kasser, og albummets sider. Almindeligt papir og karton indeholder syre fra træmasse, som langsomt vandrer over i dine billeder og ødelægger dem.

Plastlommer kan være fremragende til fotos, men kun hvis de er lavet af de rigtige materialer. Polypropylen og polyethylen er sikre valg. PVC – den almindelige, bløde plastik, som mange billige albums bruger – er det absolutte værste. PVC afgiver klor-gasser, der aktivt nedbryder fotos over tid.

Vær særligt opmærksom på de gamle "magnetiske" albums med de selvklæbende sider. De var populære i 1970'erne og 80'erne, og de har ødelagt flere familiefotos end noget andet. Limmen i dem nedbryder billederne, og over tid bliver det umuligt at fjerne fotos uden at ødelægge dem. Hvis du stadig har billeder i sådan et album, bør du prioritere at flytte dem.

Til mærkning af fotos skal du bruge en blød blyant på bagsiden – aldrig kuglepen, som kan trykke igennem, eller tusch, som kan bløde. Der findes også specielle arkivpenne, designet til ikke at skade fotopapir.

Organisering af samlingen

En fotosamling, der ikke er organiseret, er en samling, der sjældent bliver set. Og en samling, der sjældent bliver set, er en samling, der sjældent bliver opdaget, når noget er galt.

Der er forskellige måder at organisere på. Kronologisk er den mest intuitive – sortér efter år eller årti, og mærk hvert album eller kasse tydeligt. Tematisk organisering fungerer også godt: ét album til bryllupper, ét til børnenes opvækst, ét til ferierejser. Nogle foretrækker at organisere efter person, med separate albums til hvert familiemedlem.

Det vigtigste er, at du rent faktisk gør det, og at du mærker ordentligt. Et billede uden information er kun halvt et minde. Skriv på bagsiden, hvem der er på billedet, hvornår det er taget, og hvor. Fremtidige generationer vil takke dig.

Hvor skal fotosamlingen opbevares?

Derhjemme er et klædeskab i soveværelset ofte bedre end du skulle tro. Temperaturen er relativt stabil, luftfugtigheden er moderat, og det er mørkt. Undgå loftet, som bliver for varmt om sommeren, og vær forsigtig med kælderen, medmindre den er helt tør.

Arkivkasser i syrefri karton er en fremragende løsning til løse billeder. De beskytter mod lys og støv, kan stables forsvarligt, og er nemme at mærke. Metalskabe er bedre end træskabe, da træ afgiver syre over tid.

For de allermest værdifulde fotos – originale billeder fra generationer tilbage, billeder der ikke kan erstattes – kan en bankboks være en overvejelse værd. Her er de sikret mod brand, oversvømmelse og tyveri.

Hvis du har brug for at opbevare en stor fotosamling uden for hjemmet, er det kritisk vigtigt at vælge et lager med klimakontrol. Et almindeligt lagerrum uden temperatur- og fugtighedsstyring er opskriften på katastrofe. De store temperaturudsving mellem sommer og vinter, kombineret med svingende luftfugtighed, kan ødelægge en fotosamling på få år.

Digital sikkerhed

I dag er digitalisering ikke bare en god idé – det er næsten uforsvarligt at lade være. Uanset hvor godt du opbevarer dine fysiske fotos, er de sårbare over for brand, oversvømmelse, tyveri, og alle de andre ulykker, der kan ramme et hjem. En digital kopi betyder, at minderne overlever, selv hvis originalerne ikke gør.

Scanning er den bedste metode til digitalisering. Brug mindst 300 DPI – helst 600 eller mere for vigtige billeder. Gem masterfiler i TIFF-format, som er tabsfrit, og lav JPEG-kopier til daglig brug og deling.

Til opbevaring af digitale filer gælder 3-2-1 reglen: Hav tre kopier af alt, på to forskellige medietyper, hvoraf én er opbevaret et andet sted end de andre. Det kan for eksempel være på din computer, på en ekstern harddisk, og i skyen. Cloud-tjenester som Google Photos, iCloud eller Dropbox gør det nemt at have en offsite-backup.

Når skaden er sket

Hvad gør du, hvis du åbner et gammelt album og finder skader?

Ved gulning og falmede farver kan de fysiske originaler sjældent reddes, men digital restaurering kan gøre underværker. Der findes software og professionelle tjenester, der kan bringe farver tilbage og fjerne gulning fra scannede billeder.

Vandskadede fotos kræver hurtig handling. Skil dem forsigtigt ad, mens de stadig er våde – når de tørrer, klistrer de permanent sammen. Lad dem lufttørre fladt på et rent håndklæde, aldrig i solen eller ved en varmekilde. Og søg professionel hjælp, hvis billederne er værdifulde.

Ved tegn på mug bør du isolere de ramte billeder fra resten af samlingen. Mug spreder sig, og en enkelt smittet kilde kan ødelægge en hel samling. Professionelle konservatorer kan ofte behandle og redde mugangrebne fotos.

Specialtilfælde

Dias og negativer fortjener særlig omtale. Negativerne er faktisk dine originaler – selve kilderne, som alle prints blev lavet fra. De bør opbevares i arkivkvalitets hylstre i et køligt, tørt miljø. Dias kan stå i arkivkasser designet til formålet.

Meget gamle fotos som daguerreotyper og tintypes fra 1800-tallet er i en kategori for sig. De er ekstremt sårbare og ofte meget værdifulde. Rør aldrig overfladen med bare fingre, og overvej professionel opbevaring eller i det mindste en konsultation med en konservator.

En arv af minder

Der er en særlig følelse ved at sidde med et gammelt fotoalbum og blade gennem generationers historie. At se bedsteforældrene som unge, at genkende ansigtstræk, der er gået i arv, at opdage øjeblikke fra før man selv blev født. Det er en forbindelse til fortiden, som ingen digital skærm helt kan erstatte.

Ved at tage ordentligt vare på dine fotoalbum giver du denne oplevelse videre til dine børn og børnebørn. Det kræver ikke meget – køligt, mørkt, tørt, og de rigtige materialer. Men det kræver, at nogen gør det. At nogen tager ansvar for familiens billedskatte.

Lad den person være dig.